 |
|
Sct Johannes kirke
"...I 1950 skulle man bygge en ny kirke på Fredhøj og et nyt vandtårn. På god vestjysk maner byggede man et fælles tårn, således at Sct Johannes kirkens tårnøverst rummer 400 m3 vand..."
I anledning af Vandforsyningens 75 årsjubileum.
"...Kirkekomiteen for en kirke i den vestre bydel barsler med en lys ide. Det er jo sparetider,og man er jo vestjyder, derfor forespørger man, om den projekterede kirkes tårn ikke kan anvendes som vandtårn. Udvalget lader ideen gå videre til udtalelse hos ing. Øllgaard. Denne svarer så igen, at det er teknisk muligt..."
"...I slutningen af året havde man forhandlinger med arkitekt Packness, Aalborg, om indretningen af vandtårnet inden i kirketårnet. I løbet af foråret 1947 nåede man til enighed om bygningen af vand- och kirketårnet. Ingeniør Øllgaard udarbejdede de bærende konstruktioner m. v., og arkitekt Packness tog sig af det arkitektoniske islæt..."
"...Ved licitationen den 28. oktober 1948 vedtog man at lade entreprenør Klostergård fra Århus forestå betonentreprisen..."
"...Fordelingen af udgifterne til vandtårnet blev at vandværket betalte 150.000 kr. plus tekniske installationer, resten skulle betales af menighedsrådet. Dette var en ordning, som alle var tilfredse med. Hvis man byggede et vandtårn, ville udgifterne blive omkring 190.000 kr. plus de tekniske installationer, jovist, man forstod at spare på skillingerne herude vestpå. I 1950 kunne vandtårnet så tages i anvendelse..."
Herning Kommunes Vandforsyning gennem 75 år, 1907-82. |
|